Home
dolomitkalk
magnesium kalk
Jordbrugskalk

Jordbrugskalk

Kalk med varierende magnesiumstyrke

Kalk og magnesium udgør i gødskningen en uadskillelig enhed. Kalken kan kun virke fuldt, når der er magnesium til stede. Magnesium bør udgøre 1/10 - 1/12 af kalken (Hellios Konsortiet).
I jordbundsanalyser betragtes et magnesiumtal på over 4 som tilfredsstillende. Udbytte og kvaliteten er afhængig af tilførsel af magnesium, og derfor bør man være opmærksom på at få tilført tilstrækkeligt med magnesium med f.eks. magnesiumkalk (landsforsøgene 1995, s.132).

Se typiske analyser af vores dolomitkalk og magnesiumkalk

Granuleret kalk eller jordbrugskalk.

Dolomit, magnesiumkalk og pH

Dolomitkalk anvendes også til at hæve pH. Ud over effekten på pH medfører brug af dolomit en tilførsel af plantenæringsstoffet Mg, hvilket kan have en betydning, hvor jordens indhold, af Mg er lavt. I sammenligning med kalciumkarbonat reagerer dolomitkalk langsommere i jorden, en fordel fordi dolomitkalken er virksom i hele jordbundsperioden. Anvendelsen af dolomitkalk er især hensigtsmæssig ved brug i meget sure jorde, hvor reaktionshastigheden er større end i jorde med højere pH (Petersen, L. 1990, s.118)

Depotnæringsstofferne Mg og Ca

Jordbrugskalk og dolomitkalk er depotnæringsstoffer. De skal virke 5 år ad gangen. ved brug af jordbrugskalk opnås den ønskede ændring af pH efter en periode på 6-8 måneder efter kalkningen.
pH værdien kan ændre sig mærkbart indtil 18 måneder efter kalkningen. ved brug af dolomitkalk stiger pH-værdien inden for en periode på 5 år efter kalkningen (Soil Chemistry 1985, s.227).
Altså en klar fordel med dolomitkalk når ønsket er en stabil langtidsvirkning

Partikkelstørrelse

Kalkreaktioner i jorden er generelt usikre p.g.a. manglende opblanding i jorden. Reaktionshastigheden afhænger af pH, partikkelstørrelse og opløseligheden af kalken (Soil Chemistry 1985, s.222). Den pH-stigning, som tilførsel af en vis kalkmængde medfører, afhænger af jordens indhold af humus- og lerindhold, samt arten af lermineraler (Petersen, L. 1990, s.114)

Vekselvirkning med andre ioner kan influere stærkt på Ca-optagelsen. Uspecifik kation-konkurrence, især mellem K, Mg og NH4 kan tydeligt hæmme Ca-optagelsen. Hæmningen afhænger af koncentrationen af K, Mg og NH4 i jorden (Stoller 1986, s.34).

Brown og Albrecht (1947) pointerer uligevægten i næringsstofbalancen i både sure og kalkholdige jorde. Høje værdier af H og Ca udelukker andre næringsstoffer fra at trænge ind i planten, og selv store mængder tilført N og P bliver ikke optaget fuldt af planten. en optagelse af N, P, Fe og K er størst ved en pH-værdi på 6,5 - 7 (Stoller 1986, s.57; Petersen, L. 1990, s.121; Biospectron Vækstanalyse).

En afgrødes udbytteniveau begrænses, hvis der mangler et enkelt næringsstof, uanset om alle andre næringsstoffer er tilstede i de nødvendige mængder (Justus von Liebig ca. 1840).
Jordens pH-værdi har tydelig indflydelse på, hvilke macro- og sporstoffer, der er tilgængelige for afgrøden. For at få optimal udnyttelse af alle næringsstoffer burde jordens pH svinge mellem 6 og 8.

Det påstås, at rodbrand i roer optræder i marker med lavt reaktionstal grundet manglende kalkning. Dette er kun delvist korrekt. Rodbrand forårsages af flere svampearter, der især angriber svækkede planter. Angreb optræder ofte i pletter i marker med dårlige vækstforhold, hvorfor det gælder om at have goe fremspirings- og vækstforhold. passende afvanding, kalkning, gødskning og jordbearbejdning modvirker derfor angreb. Sædskifte med 3 år mellem dyrkning af roer. bejdsning har efttkt. Undgå skorpedannelse.

[ brændt kalk ] [ Jordbrugskalk ] [ Industri ] [ Profil ] [ Miljø ] [ Nyheder ] [ Mørtel ] [ kontakt os ] [ foderkalk ]